Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Nys fyldte vor Moder sit Otte-ti’s Aar,

Var rolig i Vinter, og munter i Vaar.

Som Bækken i Engens det blomstrende Skiød,

Saa stille dog ei hendes Dage henflød.

Hun slyngte som Vedbend til Stammen sig ei;

Selvstændig hun voxte, gik tornefuld Vei.

Til Musernes Tempel hun freidig steg op,

Og længe hun throned paa Biergtindens Top.

Thalia hun hylded, og hædred sin Stand.

Den herlige Rosing han var hendes Mand;

Tilsammen saa trofast ad Banen de gik,

Og deelte de Laurbær, de rigeligt fik.

Saa elsket af Folket, og hiemme saa kiær,

Hun mødtes hver Aften af Vrimmelen her.

Som frugtbar i Kunsten, som Moder hun var,

Thi Sundheden, Ydun! hun drak af dit Kar.

Den herlige Rosing det gik ikke saa;

Hun pleied den Lidende tro, hvor han laae.

Han smiler til hende fra Himmelens Blaat,

Og glæder sig ved at hun har det saa godt.

Ja, Fredensborg! du er et elskeligt Sted,

Thi Oldingen signer du sødt med din Fred.

I Vaaren hun sidder med kiærlige Børn,

Og Rosen, hun finder, er reent uden Tiørn.

Sid længe, vor Moder! sid længe, som nu,

Et Mønster paa qvindelig Kraft være du;

Thi sund paa dit Legem, som sund i dit Sind,

Du tilnikker Skaren med smilende Kind.