Hans Fødselsdag vi helligholdt
Imellem hine begge.
Augustenborg af den er stolt,
Han er dets Kiæledægge.
Med Søstre, Broer
Han Faer og Moer
Kun stræber at behage.
Ledsage
Vil Gud, til Fryd for Nord,
Ham alle Livets Dage.
Ved Bordet ikke med han sad;
Men Døren blev oplukket,
Da Skaalen af den glade Rad
Blev i Champagner drukket.
Med barnligt Blik
Da ind han gik
Med Læreren i Salen.
Pocalen —
Et lille Glas — han fik;
Og Faderen holdt Talen.
Men Talen i et Favnetag
Bestod, med Ild i Øiet.
Han takked paa sin Fødselsdag
Den hele Kreds fornøiet.
En fremmed Mand
Ved Bordets Rand
Sad med de andre Giester.
Nu fæster
Sig Øiet paa den Mand.
Er det en Hexemester?
Forældre sende til ham hen
Taknemlighedens Blikke,
Som til en prøvet, trofast Ven.
Hans Skaal de tause drikke.
Hvo er den Mand?
Saa vid, at han
Vel Hiertet kan bevæge,
Og præge
Deri sit Billed kan;
Thi det er Barnets Læge.
Han reddet har den Lilles Liv,
Nu trives Knoppen atter.
Gud signe Fyrsten og hans Viv
Med hver en Søn og Datter!
Prindsesselil!
Hvor du er snild;
Nu dandse for din Broder,
Formoder
Jeg vist, at strax du vil,
For Fader, Bedstemoder.