Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Stormen sig svinger, vildt af Havet baaret;

Voverne skylle der, hvor Lam og Faaret —

Hyrdernes Rigdom — fordum nipped Græsset.

                Sand dækker Næsset.

Armod udstrækker bleg de tomme Hænder.

O, men den Fader hist, som Hiertet kiender,

Vender til Trøst, til Hielp for dem, som græde,

                Rigmandens Glæde.

Glæden i Staden, Festerne paa Borgen,

Vorder en Engel mild, som lindrer Sorgen,

Svinger sig snelt fra dem, der glade larme.

                Hen til den Arme.

Brødre med Søstre! hvis I kunde lytte

Med dette Budskab ved den brustne Hytte —

Høiere Fryd, end her blandt lyse Kerter,

                Fandt eders Hierter.