Cantate
opført i Anledning af
opført i Anledning af
den polytechniske Lære-Anstalts Indvielse, ved Kongens høie Nærværellse,
den polytechniske Lære-Anstalts Indvielse, ved Kongens høie Nærværellse,
den 5te November 1829.
den 5te November 1829.
Før Talen.
Chor.
Natur! du af din Fylde skienker
Velsignelser til Jordens Søn;
Den stærke Forsker, dybe Tænker
Beriger du med værdig Løn.
Den, som med Videnskabens Fakkel
Nedstiger i dit mørke Hiem,
Ham lønner du med dit Mirakel,
Og Aander kan han mane frem.
Recitativ.
Ei længer Lynet slaaer i Hytten ned,
Den kloge Franklin tvang det med sit Staal,
Og Tordendampen, som før i Kartoven
Befordred Heltes Død i Tusindviis,
Nu slutter ind sig i et venligt Rum,
Og fører frem den fredelige Snekke,
Der aves ei af lunefulde Vind.
Ei Trælledaad nedbøier Bondens Ryg,
Den stærke Biælke virker for hans Arm,
Og Hiulet røres for de trætte Sener.
En bedre Ploug nu furer bedre Jord,
Hvor klogen Haand har nedlagt bedre Sæd.
Det snevre Rum benyttes; dobbelt Kraft
Fremvirker dobbelt Gavn for mindre Guld,
Og Elementerne, der fordum rased
Som vilde Jetter, tvinges nu i Lænker,
Vulcan! og smedde lydigt i din Esse.
Sang.
Og Kunsternes hulde Gudinder
Nu Arbeidet see med Behag;
Hver glæder sig høit, naar hun finder,
At Nytten forenes med Smag.
Som fordum i kraftige Hanse,
Forædles nu Borgerens Værk.
Om Issen faae Mestrene Krandse;
Ei Haanden blot længer er stærk.
Nu tænker den kraftige Pande,
Ei kløttrer kun flittige Haand,
Og Huusgeraad, Bygninger stande,
Som vidner om Skiønhed og Aand.
Chor.
Thi siunger den venlige Muse
Til Ære for sindrige Sands,
Og sætter paa Borgernes Huse
Sin høie, sin duftende Krands.
Efter Talen.
Sang.
Slaa, Hammer! paa dit stærke Jern
Til Ære for vor Konge.
Drag, Snekke! hen ad Bølgen fiern
Til Ære for vor Konge.
Drei, Mølle! dig med snelle Hiul
Til Ære for vor Konge.
Bølg, Ager! med din Hvede guul
Til Ære for vor Konge.
Han ændser Alt, han ynder Hver,
Som virker, og som nytter;
Thi Dygtigheden er ham kiær,
Han Fliden understøtter.
Fortienester, ei Flitterbram
Bemærker Fredriks Øie;
Thi om Velsignelser til ham
Vi bede fra den Høie.
Chor.
Som fierde Christian han staaer
Og støtter sig til Sværdet,
Og om den danske Urtegaard
Er hellig Troskab Gierdet.
Alt trives i en kraftig Sol;
Thi lyder Harpens Tone.
Taknemlighedens blaa Viol
Sig slynger i hans Krone.