Til Anna Wexschall,
da hun havde været syg.
da hun havde været syg.
Du skyldfri Barm, et yndigt Giemme
For bedste Hierte, skiønne Stemme!
Hvad trykte dig en føie Tid?
Var dig en Svartalf ikke blid?
Mon lumskelig han Buen spændte,
Og grumme Piil imod dig vendte,
Misundelig, naar mangen Gang
Din Stemme sødt i Hallen klang?
Saa være Freia da velsignet,
Som gierne seer sig efterlignet,
Og finder i din Ungdomsvaar
Sin Væxt, sit Øie, sine Haar!
Med hviden Haand hun Pilen mødte,
Saa den kun svagt mod Barmen stødte;
En lille Draabe Blod faldt ned,
Som Purpurplet i Blomsterbed.
Nu Stemmen atter sig forstærker;
Og frisk med Vaarens muntre Lærker
Du siunge kan din Skabers Priis,
Og smelte selv et Bryst af Iis.
Nu styrkes efter Freias Villie
Igien din Barm, den hulde Lille,
Alt Mismod viger fra dit Sind,
Og Rosen smiler paa din Kind.
O, drag kun ud i skiønne Sommer,
Som snart med sine Blomster kommer;
Forfrisk dig sødt ved Kildens Fald!
Tilbage bliver her din Skiald.
Dit Minde skal bag Aftenbøge
Med Maanen ofte ham besøge.
— Hvis den dig standser paa din Vei —
Pluk ham en lille Glemmigei!