Lindetræet i Regentsgaarden
En Studentervise.
En Studentervise.
Naar Skoven grøn i festligt Løv sig klæder,
Den vinker Sværmen i sin Favn;
Men sparsomt vi kun nyde Somrens Glæder,
Minerva boer i Kiøbenhavn,
Og sielden vexler med Natur
Regentsens gamle røde Muur.
Men ogsaa smuk er Videnskabens Have,
Og Oldtid skienker evig Mai,
Og Hellas yder os en Blomstergave,
Som selv i Vintren falmer ei.
Thi ynde vi den gamle Muur,
Hvor Kunsten bøder paa Natur.
Og reent er ei Naturen udelukket,
Og ei vor Ungdoms muntre Sind;
Hvor mangen Glædesskaal er her ei drukket?
Thi Skoven skienked os — en Lind,
Og under dette Kundskabstræ
Alt vore Fædre søgte Læ.
Vort Kundskabstræ er Livets Træ tillige,
Thi her forfører ingen Snog.
Her tænker Ungersvenden paa sin Pige,
Naar han er træt af gamle Bog;
Og i et trofast Broderlag
Glad Aften ender travle Dag.
Thi siunge Vi vor gamle Lind til Ære,
Den hørte mangen lystig Sang,
Og den skal endnu længe Løvet bære
Og vinke med sit Bladehang.
Som Ygdrasil den frodigt staae,
Naar langsomt vi som Gubber gaae!
Som Yduns Træ den Ild og Aand skal bringe
Studenten med sin Aftensang;
Og ofte Bragis Harpe her skal klinge,
Som alt i Ewalds Tid den klang.
Op, Brødre! drikker froe i Sind:
Skaal for Regentsens gamle Lind!