Adam Oehlenschläger (1779–1850)

I Vennesamfund mellem ædle Mænd

Til Dagens Fest sig hæver Skialdens Stemme.

Den Fødselsdag oprunden er igien,

Som aldrig gamle Danemark vil glemme.

Et Lys oprandt i mørkest Vinterstund,

Et Fyrtaarn liigt, for Faren at bortfierne;

Og Solen skiulte sig paa Himlen kun,

For mere Glands at skienke til sin Stierne.

Vi samles paa vor Ørsteds Fødselsfest —

At synge for ham pleie vi just ikke,

Men høit begeistret, hierteligt hver Giest

Hans Sundhed vil af fyldte Bæger drikke.

Men klinger Glasset, svulmer Vennens Aand,

Da føler Læben tidt sig som i Lænke —

Vel! Skialden skaaren er for Tungebaand,

Saa lad ham rime, hvad I andre tænke.

Vi elske ham, hans Godhed er det værd;

Men Godhed blot Beundringen ei skienker.

Vi agte ham, thi han er klog og lærd,

Og meer — han, Themis! er din bedste Tænker.

Men ei blot god, og ei blot lærd og klog —

En kraftig Viisdom har han selv sig givet;

Hans eget Levnet er den bedste Bog,

En Kongelov for Hjertet og for Livet.

Hvad han for Danmark er, det veed Enhver;

Mens os kun skienket blev den skiønne Lykke,

At see ham som en Broder ofte her,

Og inderligt til Barmen ham at trykke.

Som for sit Land, han føler for sin Ven;

Her saae vi Skyen fra hans Pande vige,

Her saae vi ham at vorde Barn igien —

Han tog os med til Himmeriges Rige.

Skiøndt ikke Fader selv — hvor fandt en Slægt

En bedre Patriarch og kiærlig Fader?

Alfader! tag ham i din Varetægt,

At silde først han sine Børn forlader.

Sit Fædreland med Viisdomskraft og Aand

Han længe vederqvæge, længe glæde!

Som Baldur længe være han det Baand,

Der sammenknytter denne Vennekiæde!