Til Danmarks Dronning
Med Tragedien Correggio.
Med Tragedien Correggio.
Landets Moder, frommeste Maria!
Ædle, viisdomelskende Sophia!
Frederika for vor Frederik!
Ei forsmaa, ei vredes over Gaven,
Skienk Cypressen her paa Kunstnergraven
Atter et Medlidenhedens Blik .
Du tillod din Skiald for dig at qvæde,
Han har seet dit Mildhedsøie græde,
Ædle! du har følt den Ædles Død.
Hvor saa blid, saa vennehuld en Mage
Saliggiør Monarchen Livets Dage,
Der kan aldrig Kunsten lide Nød.
Thi hvor Kraft og Følelse forenes,
Der kan ikke Hierterne forstenes,
Lukkes ei for Viisdom eller Kunst.
Sværdet blinker stærkt i Kraftens Hænder,
Mens fredsæle Dyd sin Fakkel tænder,
Og forjager Barbariets Dunst.
Tak, Maria, ædle Danneqvinde,
Viisdoms, Dydens, Kunsternes Veninde!
Tak, fordi du hørte med Behag,
Tak, fordi du skienkte mig den Ære,
For min Konge Kunstens Tolk at være
I hans Hal, som paa hans Fødselsdag.