Adam Oehlenschläger (1779–1850)

I Kreds af Mænd at hædre Mænd —

        En ædel Skik!

Som Drømmen tomt svandt Livet hen,

        Et Øieblik,

Hvis mandig Daad og sindrig Id

        Ei efterlod

Et Mærke, som fra svundne Tid

        Tilbagestod.

Thi siunge vi Saga til Ære.

Snart iler Maanen, flygtig svag,

        Med sine Aar,

Og bruger ei den Dag i Dag

        Er, som i Gaar;

Held den, der ei for Tidens Flod

        Udmattet faldt,

Der staaer i Manddom, hvor han stod

        Som Yngling alt.

Thi siunge vi Helte til Ære.

Halvhundred Aar — en sielden Vei

        For Virkelyst!

De fleste Gubber gaae den ei

        Med kraftigt Bryst;

Og gaae de den: af Alder svag,

        Med sølvgraa Lok

Maa Gubben feire Jubeldag

        I Børneflok!

Dog siunge vi Aldren til Ære.

Men ingen Olding blandt os nu

        Blier viet ind:

Vor ædle Hauch! end smiler du

        Med røden Kind;

Og stod en Fremmed i vort Lag,

        Mon han faldt paa,

Du var vor Jubelhelt i Dag,

        Hvis han dig saae?

Thi siunge vi Sundhed til Ære.

Paa Legem som paa Siælen karsk,

        Du virked fro

Som Hirdmand og som Kongens Marsk,

        Fast uden Ro;

Dog mærked du ei Tidens Tab

        I Flidens Hiem,

Og Kunst og ædel Videnstab

        Ved dig gik frem.

Vi hædre din Virksomheds Minde.

Og gierne til den glade Færd

        Nu flokker sig

Af Hofmand, Borger, Kriger, Lærd

        En Kreds om dig.

Vi stunde med forenet Sang

        Til samme Maal:

Vi drikke høit ved Bægerklang,

        Vor Hauch! din Skaal.

Som skiønt du har levet, du leve!