Normands-Sang
Paris, Sommeren 1808.
Paris, Sommeren 1808.
Sørge, hvo som vil, for Norges gamle Land!
Jeg kiender ikke Sorgen,
Frygte, hvo som vil, for Bierg og Dal og Strand!
Mig Frygten er forborgen.
Dovrefield skal Svensken, tænker jeg, la’e staae,
Elven skal i Dalen han frit lade gaae.
Skyen svinder bort;
Er end Natten sort,
Solen skinner klart i Morgen.
Blodet rinder let i hver en Normands Bryst,
Som i Klippen Kildevældet,
Hiertet svæver høit og rede til en Dyst,
Som Ørnen over Fjeldet.
Biørn og Ulv maae flygte bort for Klippens Børn,
Svensken er ei Ulv, og endnu mindre Biørn.
Sidst ved Fredrikshald
Fik han jo sit Fald;
Troer han, Kraften er forældet?
Briten er en Høker, Høkeren forstaaer
Helten ikkun slet at møde.
Hvor ei Listen meer, og Guldet meer forstaaer,
Der maa stakkels Briten bløde.
Huse kan han brænde, Qvinder kan han slaae,
Men mod Landets Sønner vil han slet bestaae.
Zinclar fandt sin Død
Hist i Dalens Skiød;
Der er Rum til flere Døde.
Snart skal Havet meer ei med sin sølvblaa Favn
Skille vore Brødreriger;
Snart staaer mellem Throndhiems By og Kiøbenhavn
Ingen fjendtlig væbnet Kriger.
Skaal for hver en Broder i den danske Dal,
For hver Broder i den norske Klippesal!
Fryd og muntert Liv
For hver Daneviv!
Skaal for alle Norges Piger!