Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Udmærket som en stille Blomst du stod,

Du lued ei med Rosens Purpurblod,

Og ei med Liliens Skiær, det hulde, hvide;

Men venlig, som en grøn, beskeden Urt,

I Skyggen frem du voxte reent og puurt,

Og Alle kaldte dig den Venneblide.

Du blev ei brudt; men til dit svale Ly

For Solens Hede saaes Hyrdinder tye,

Og qvæged Øiet i dit kiærligt Grønne.

Som en Reseda, uden ydre Glands,

Men sød og qvægsom for den indre Sands,

Enhver dig elsked for dit indre Skiønne.

Et langt og sundt og venligt Liv du nød,

Sig ingen Storm i dine Blade brød,

Du visned smilende, nu sødt du sover.

Mildt Herren tog det Liv, som mildt han gav;

Nu dufter Natviolen paa din Grav,

Og Nattergalen synger ovenover.