Til Camma Rahbek
Paa hendes Fødselsdag, den 19de October 1804, i et Exemplar af Schlegels Spanisches Theater.
Paa hendes Fødselsdag, den 19de October 1804, i et Exemplar af Schlegels Spanisches Theater.
At det er gaaet dig, som mig, Veninde!
At denne Slud og disse kolde Vinde
Dit Ønske lokker tidt til Syden ned;
At Kraften i de norske Marmorfielde
Du ønsker blandet med den Herlighed,
Der blusser frem i Sydens Blomstervælde:
Det kan vist ingen Dannemand fortryde,
Og meget mindre grusom dig forbyde,
At kunstigt i din Blomsterurne du
En sielden sydlig Blomst med Glæde planter,
Naar Stormen raser her i al fin Gru,
Naar Livet fryser, og Naturen skranter.
Snart svøber mørk og graadfuld Vinterdagen
Det store Liig ind i sit store Lagen,
Og Stormen orgler frem et Sørgechor;
Men lad Naturen rædsomt sig forvilde,
Du drager fra det sørgelige Nord
Til Dantes Lund, Petrarcas varme Kilde.
I Vest for disse skiønne, blide Steder
Et Land sig strækker, som Naturen klæder
Med Purpurtæpper, med Smaragd og Guld.
To Templer reiser sig i denne Zone,
Som Sanggudinden bygged elskovsfuld,
Eet for Cervantes, eet for Calderone.
En sielden sindrig Smed, Hefaistos’ Lige,
Høit i Germaniens udstrakte Rige,
En Sølvernøgle glat, med gyldne Lag,
Har smeddet til ene Dør, Veninde!
Modtag den af din Ven paa denne Dag,
Indflettet med en lille blaa Kiærminde.