Vil du være stærk og fri,
præs de røde Druer!
vil du staae Fortuna bi,
nær din Ungdoms Luer!
Fro til Kampen ile vi
da, naar Faren truer,
:|: hilse paa vor Blomstersti
Jomfruer og Fruer. :|:
Kort kun er den grønne Vaar,
Livets Timer ile.
Snart den hvide Vinter spaaer
om den lange Hvile.
Men selv under sølvgraae Haar
rød kan Kinden smile,
:|: og hvor Bacchi Bæger staaer,
hænge Amors Pile. :|:
Lær af Rosen i sin Lund
purpurvarm at fryde!
Lær i Kampens raske Stund
Fjendens Landse bryde!
Ingen Plet paa Jorden rund
reent er uden Lyde;
:|: den er lykkelig, som kun
ret forstaaer at nyde. :|:
Falmer hen den skjønne Mø,
som du nylig kys’de,
skal du ei paa Verdens Øe
længer dig forlyste:
Blomsten visner, Kjød er Høe;
Høet maa Man høste.
:|: Engang skal vi Alle døe:
lad det dig trøste! :|: