O Bacchus! rul til Jorden paa din Tønde
Mel.: Kom, Brødre, kom! nu vil vi til at drikke.
Mel.: Kom, Brødre, kom! nu vil vi til at drikke.
O Bacchus! rul til Jorden paa din Tønde,
og tril den op paa dette kjære Bord;
thi drikke nu vi agte at begynde,
:|: som sande Æt af Mænd fra gamle Nord. :|:
Bort, Pallas, bort! Fornuft os raager ikke;
bort, Momus, bort! Satire lides ei;
men, Evan, kom! thi, Brødre! drikke, drikke!
:|: Det veed vi hvad det er, det andet ei. :|:
Og andre Ting ei vides skal i Aften;
som Philosoph jeg har mit Haandsystem:
at min Sophi’ gaaer ud fra Druesaften,
:|: dens virkning spores skal i mine Been. :|:
Og Broder! bryd dig ikke om at rave,
du raver jo dog saa din hele Tid;
thi skrøbelig du blev i Edens Have
:|: ved Adams alt for lystne Æblebid. :|:
Gid Æbler da saa dyre hvde været,
som de er nu i Kongens Kjøbenhavn,
da havde han dem vistnok ei fortæret,
:|: da følte vi ei nu til Glædens Savn. :|:
Da leved’ vi saa rart i Uskyldsstanden;
for intet drak vi da den bedste Viin;
da var ei Kjøbmænd seet med Horn i Panden,
:|: og Fanden var ei manet ud af Sviin. :|:
Da fløi os stegte Duer ind i Munden
med Kniv og Gaffel i den fede Ryg,
og da var Havet fyldt med Punsch til Bunden;
:|: der voxte Annanas, hvor nu staaer Byg. :|:
Og da var Alle Grever og Baroner,
hver Staadder bar et Von foran sit Navn; —
hvad er’ vi nu? Ulykkelige Zoner!
:|: ulykkelige Kjøbstad, Kjøbenhavn! :|:
Henrevne Aand! sving dig fra Glædens Enge!
Hæv ei vor Qval ved Priis om dette Sted;
thi skulde du der endnu dvæle længe,
:|: saa nødes jeg vel til at græde med. :|:
Og nu i Aften maatte Pokker græde;
kun Flasken søde Taarer fælde skal;
men Flasken fælde dem af lutter Glæde,
:|: fordi vi drikke os en Perial. :|:
Velan! vi vil ei heller Saften spare,
kun den, som drikker nu, er klog og vis;
thi, Brødre! viid, paa Vinens Dunster fare
:|: vi Alle levende til Paradiis! :|: