En Jödedreng.
Deilige Pidskebaand! röde og blaae,
gule, grönne, violette og graae.
Lad mig nu ikke for længe löbe!
Kommer at kiöbe, kommer at kiöbe!
Röde, gule, grönne og blaa i Fleng!
Jeg er en god lille Jödedreng!
Min Moder er syg, min Söster er död;
hun fortiente til mig og min Moder Bröd.
Jeg tiggede sammen et Par Markes Penge,
saa kiöbte jeg Baand og löb saa længe,
for at sælge dem her til got Folk i Fleng.
Jeg er en god lille Jödedreng!
Kommer at kiöbe! Kommer at kiöbe!
Lad mig nu ikke for længe löbe.
De Penge jeg vinder her, som jeg haaber,
for dem jeg kiöber min Moder Draaber,
saa reiser hun sig igien af sin Seng.
Jeg er en god lille Jödedreng!
En Kone.
Ih! see god Dag, min söde Madamme.
Der har de jo faaet en smuk, frisk Amme.
En Anden.
Hvad synes dem om min Glut?
Den Förste.
Paa min Ære!
Hun ligner virkelig sin cher pere.
Manden med Hunden.
Vor Herre, mine Herrer, har lagt et stort Pund,
som de vel alle ved i en Hund.
Dog denne de andre overgaaer.
De sieldneste Kunster den forstaaer.
Den kan sige uden Puncterebog
hvem af mine Herrer der er dum eller klog.
Den kan sige uden ringeste Varsel
hvem af mine Damer der laver til Barsel.
Kommer nu hid og seer herpaa. —
Min Gud hvorfor mon de fleeste gaae?
Fielleboemand.
Speilecabinet!
Nok saa net!
Kommer hid og leer.
Paa Hodet I seer
alleting!
Alt vendes omkring.
Kommer hid i Gallop.
Det Nederste vender op.
Egens Rod!
Pigens Fod!
Speilecabinet!
Nok saa net!
Mand.
Ved Comediehuset sig samler en Flok.
Skal vi gaae derind?
Kone.
Som du vil, ja nok!
Ludvig.
Maa jeg byde Frökenen min Arm?
Konen til Maria.
Forkiöl Dem ikke, De er saa varm!