Mangen Aftenstund
I den grønne Lund
Med min Lyra under Armen
Tidt jeg gik Rund;
Søgte mig halv træt
Efter et Sujet,
Som jeg kunde bearbeide
Sødt, blødt, blidt, net.
Naar da et jeg fandt,
Passende charmant
For mit Fag og for mit Hierte
I en skiult Kant,
Da jeg om mig saae,
Monne Lyren slaae,
Sang, om ikke just saa rhythmisk,
Dog omtrent saa:
Ullen dullen dof!
Fingel fangel fof!
Fof for alle Mærkepande!
E! B! Ba! Bof!