De skreg over Byen i Nat
de hvide, vandrende Fugle.
Jeg maatte mit Hoved skjule
i Hændernes hule Skaal.
De fløj imod Syden, mod Solen,
de rejste mod lyse Maal!
De sang saa vaagent i Nat
de hvide, vandrende Svaner,
de styred ad sporløse Baner
som Sejlere bort over Sø.
De stævned mod Syden, mod Solen,
fra Mørket, hvor alt maa dø!
De gled over Byen i Nat
de hvide, vingede Baade.
Jeg hulked Hænderne vaade,
fordi jeg ej var om Bord.
De sejled mod Syden, mod Solen,
hvor Livet ustandseligt gror!