Solen, O, min Gud, hvor Solen
gør mig sund i alle Sanser;
jeg kan høre Kloder klinge,
jeg kan se, hvor Sole danser.
Jeg fornemmer selve Tidens
skæbnesvangre Aandepust,
og jeg sitrer — som en Morgen,
naar ved Nat jeg var berust.
Ja, beruset er min Hjerne,
og beruset er mit Blod,
store Styrkebølger strømme
fra min Isse til min Fod.
Gennem Titusbuen gaar jeg,
som om jeg var Kejser Titus,
medens Romerfolkets Jubel
følger Indtogsfestens Ritus.
„Mine Venner, mine Slaver!
Kast jer ned for Magtens Sol.
Kejser Titus skrider sejrrig
til sin Plads paa Kapitol!”
Rom