Der ligger Byer i Verden,
jeg aldrig faar at se,
Floder strømme mod Havet,
og Bjærge bære Sne.
Skove staa og suse
om Sorg, jeg ikke kender;
andre Blomster blomstre,
og andre Stjerner brænder.
Gennem fjerne Gader
gaar der i denne Stund
Kvinder, hvis Elskov sover
paa den urørte Mund.
Utalte Øjne længes,
Menneskehjerter bløde —
Strækker ej hele Jorden
mig Hænderne i Møde?
Og jeg skal aldrig naa dem,
om det end Livet gjaldt!
— Hvad jeg har set, er intet;
hvad jeg vil se, er alt.
Florents