Det er Nat, og min er Natten
med den klare Stjernevrimmel.
Og jeg vandrer ud i Rummet,
jordbefriet, mod Aandens Himmel
som en tyst og ydmyg Tone
fra et sjælfuldt Instrument
vandrer ensom ud i Rummet
af en Mesters Haand udsendt —
bort mod disse blanke Kloder,
som mit Øje spænder over,
til de frie Aanders Himmel,
medens Jordens Slægter sover.