Langsomt modnes Menneskesind;
de visner i Lykkens Øde.
Der trædes saa mange sporløse Trin
af levende, som er døde.
Langsomt modnes Menneskesind
som Sæd, hvor Sol ikke falder;
mangen Ager er grøn endnu,
naar Mestren til Høsten kalder.
Mangen Ager, som gulnet staar,
har vissen Rod og er gold.
Kun den, som vokser i Sorgens Muld,
skal bære de gode Fold.