Dit Haar er som glødende Ibenholt,
dine Øjne som tropiske Nætter.
Saa hænger jeg Sydkorset om din Hals.
O, Gud, for et Kys er min Sjæl tilfals!
Du gør mig til Hersker, til Træl, til et Kryb —
— Natten er dunkel, og Natten er dyb!
Din Mund er en brændende Kaktusblomst,
dine Tænder af hvide Koraller.
Saa ryster jeg Natten, til Stjernerne sner
omkring dig som Blomster; du blegner og ler.
Du gør mig til Hersker, til Træl, til et Kryb
— Natten er dunkel, og Natten er dyb!
Din Haand er saa blid som et blundende Kid,
dine Bryster er bævende Duer.
Saa fanger jeg Himlenes kredsende Høg
og bringer dig den som en ydmyg Spøg.
Du gør mig til Hersker, til Træl, til et Kryb —
— Natten er dunkel, og Natten er dyb!
Min Vilje er vild som det høstlige Hav;
det brænder af Morild i Mulmet.
Men driver du, Asra, dit Spil for vidt,
da rejser Havet sig stormfuldt stridt;
jeg gør mig til Hersker og dig til mit Kryb —
— Og Natten skal blive dig dunkel og dyb!