Mod Yemen stunder mit Hjærte,
imod Arabiens Lykkeland,
der hæver sin yppige Have
af Ørkenens golde Sand.
Mit Hjærtes blodtunge Drueklase
drømmer om Yemens Lys-Oase,
længes fra Mørket ved Polen
mod Solen!
Mod Yemen! Ja, imod Yemen,
hvor Asra’s elskende Stamme bor,
hvor Dødens blodrøde Purpur
af Livets Dunkelhed gror.
Til Palmesuset fra Yemens Skove
lytter mit Hjærte og kan ej sove,
hedt som en flammende Lilje
af Vilje.
Ja, jeg har Hjemve mod Yemen,
mod Frodighedens og Frugtens Dal,
hvor Natten bæver besvangret
og aander saa vellugtsval.
Mit Hjærte gyser af Minders Sødme,
drømmer sig hjem i Gryets Rødme,
favnes af Palmesuset,
beruset.
Mod Yemen stunder mit Hjærte,
imod Arabiens Lykkekyst,
der lokker med lønlig Kalden
de bristende Kim i mit Bryst.
Mit Hjærte higer fra Mulmets Øde
Yemens svulmende Vaar i Møde,
stiger fra Mørket ved Polen
mod Solen!