Det regner saa stille, saa stille,
en bristende Væde, der dufter af Vaar;
det er, som Plejadernes Haar,
det sølvgraa, silkefine,
udfoldet til Jorden naar!
Det stryger saa sagte, saa sagte
mod mine Læber og mod min Kind;
det er, som svøbtes jeg ind
i bløde, duftende Traade
af Tropernes flyvende Spind!
Jeg aander saa varligt, saa varligt,
at næppe et Pust fra min Læbe gaar;
sødt bæver imod mig en Duft af Vaar,
en Aande af Sol, der skælver
igennem Plejadernes Haar!