Skæbne
(Af Romanen: De onde Aar.)
(Af Romanen: De onde Aar.)
Mit Liv vil gaa sin Gang, om jeg græder eller ler;
om jeg lever eller dør, er for Verden det samme.
Om jeg brænder som en Flamme,
om jeg smuldrer som et Ler,
om jeg ler eller græder, der er ingen, det ser!
Jeg taler med mig selv, naar jeg trænger til et Ord;
jeg hører paa de andre, og forstaar ej, hvad de siger.
Om jeg har en Sjæl, som higer,
og et Sind, som sagte gror,
om jeg gror eller visner, hvem vil ofre det et Ord!
Jeg hører Verden suse som en Ager fuld af Sæd,
en evig Lyd af Mennesker, som mumler og som stønner.
Om de trøsted sig med Bønner,
om de trued eller græd,
om de græder eller synger, de skal segne som Sæd!
Thi Livet gaar sin Gang, som det skal og det maa,
som en døvstum, der ikke kan høre eller svare.
Om jeg raaber højt i Fare,
det vil agte ej derpaa;
om jeg dør eller lever, det vil uforandret gaa!