Spartanere
(Til en Idrætsaften i Sportsklubben »Sparta«.)
(Til en Idrætsaften i Sportsklubben »Sparta«.)
Et Folk af Styrke, en Slægt af Staal!
En rank, urokkelig Ungdomsskare,
saa vant, i Faren at se sit Maal,
at det ufarlige kun blev Fare;
saa vant at vove, saa vant at ville,
saa vant med Liv og med Død at spille,
at Tiden tyktes dem smaat bevendt,
naar ej den kræved hver Muskel spændt.
En hærdet Ungdom, en haardfør Hær
af Mænd, som lydig mod Landets Love
drog ud fra Hjemmet paa Krigerfærd
og frygted kun: under Fred at sove;
hvis Lyst var Vaaben langt mer end Viden,
hvis Arv var Strenghed og Pligt, og siden
med Strenghed gav deres Børn i Arv:
at Mod og Mandskraft var Rigets Marv!
En Slægt af Storhed, et Folk af Staal,
en By af barske og bitre Sæder!
Den stolte Styrke var hver Mands Maal,
at føde Mænd var hver Kvindes Hæder.
Hvert Drengelegem var som en Klinge,
spænstig at bøje, sen at betvinge;
hver Vilje sejg som en Buesnor —
Saa voksed Folket af Sparta’s Jord.
Hvad Tiden skriver med vældig Skrift
paa Verdens Tavle af Bjærg og Ager,
udslettes atter. Bag Livets Drift
Tilintetgørelsens Mørke drager.
Men om den stærkeste Stad henvejres,
den Aand, som bar den, kan ej besejres;
thi Lys, som én Gang er blevet tændt,
for Evighed har sit Skær udsendt.
For længst er Sparta tilintetgjort;
hvor Byen stod, giammer Hyrdehunde;
Lykurgos skabte vel Riget stort,
men hindred ej, at det gik til Grunde.
Dog Navnet lever; med Klang af Styrke
det maner os til vor Kraft at dyrke,
til ej at glemme for Aandens Tarv
Spartanerborgerens barske Arv.
Vor Tid er Veghed, og blegt vort Blod,
af Tankens Feber vor Sundhed tæres.
Skal Livet leves med større Mod,
Lykurgos’ Love maa atter læres.
I nøjsom Strenghed maa Slægten hærdes,
af ranke Mænd maa vort Land omgærdes,
en Klinge blive hver syvaars Dreng,
hver Vilje spændt som en Buestreng.
Thi stærkest bliver, som før, det Folk,
hvor Sjæl og Legem jævnbyrdigt yder.
— Spartanerungdom, saa vær da Tolk
for disse Love, hvis Navn I lyder!
Hver Gang I Musklernes Fjedre spænder,
hver Gang I griber med faste Hænder,
det er Lykurgos’ glemte Ry,
I giver levende Magt paany!