O gid jeg var en lille Fugl
Og fløi mig i høien Luft,
Og havde Himlens Sky til Skjul,
Og leved af Blomsterduft! —
Til Ithaka, langt mod Vesten hen
Min Flugt da skulde staae,
Der, hvor han boer, mit Hjertes Ven,
Den skjønneste Mand, jeg saae.
Og var han ei paa Ithakas Land,
Da fløi jeg uden Rist
Til alle Øer i Verdens Vand,
Til jeg ham fandt tilsidst.
Og var han hverken paa Land eller Hav,
Men draget fra Livets Ø,
En Rede jeg bygged mig paa hans Grav,
Og lagde mig til at døe. —