P.L. Møller (1814–65)

O, kunde jeg i Sang saa godt fremføre

    Min Sorg, som den mit Hjerte slutter inde,

    Saa haardt et Sind paa Jord var ingensinde,

    At jo til Medynk jeg det maatte røre.

Salige Blik, mod hvem — hvad skal jeg gjøre? —

    Dybt saaret, jeg kan Hjelm og Skjold ei finde! —

    For eder mine Tankers Slør maa svinde,

    — (Skjøndt Andre selv af Ord min Kval ei høre)

Alt fra den Stund, i mig Lysvæld af eder,

    Som Solens Straaler gjennem Glasset, bølger,

    Saa at mit Savn behøver ei at tale. —

Ak, ei Maria¹ skaded, — ei Sankt-Peder

    Hin Tro, som mig alene grumt forfølger:

    Jeg veed, I ene mig forstaae blandt Alle!