P.L. Møller (1814–65)

Er I Herakles’ driftige Sønner,

Hans den aldrig beseirede Slægt? —

Fatter Mod, snart Zeus jer belønner,

:,: Hæver Modgangens blytunge Vægt! :,:

Frygter ei Fjendernes truende Arme,

Griber til Skjoldet, strid forrest i Hær!

Hader Livet, Død jer være kjær

Meer end Solgudens straalende Varme!

I kjende Krigens Færd,

Saa sving da Spyd og Sværd!

Vee den, som flygter! Vel den Mand,

Som modig holder Stand!

I har seet Flugtens bævende Sønner,

Seet, hvor Alting den Tappre staaer bi.

Liv og Seier og Ære ham lønner —

:,: For den Flygtende Alt er forbi! :,:

Navnløs er Skjændslen, der evig ham følger,

Henslængt han ligger med Spydet i Ryg;

Men Helten staaer som Fjældet tryg,

Bider Læben og Smerten fordølger:

Han med sit brede Skjold

Leer stolt ad Fjendens Vold,

Ja Vee den Feige! vel den Mand,

Som modig holder Stand!

Og naar han svinger sin vældige Landse,

Ryster frygtelig Hjelmbuskens Fjær.

Ikke Fjendernes Pile ham standse,

:,: Stedse nærmere lyner hans Sværd. :,:

Naar da med Brag eders Skjolde sig møde,

Baner med Landser og Sværd eder Vei!

Forglemmer Fjenden ei,

Lad for Sværdhug og Spydstik ham bløde!

See, det er Krigens Færd:

Saa sving da Spyd og Sværd!

Vee den, som flygter! vel den Mand,

Som modig holder Stand!