Ved Weyses Død
(October 1842)
(October 1842)
Var det en Konge, som gik til Gud?
En Drot med straalende Guld om Pande,
For hvem det ilsomme Sørgebud
Nu gaaer saa vide om Lande? —
En Konge var han med Kongesprog,
Og mægtig var han tilvisse.
Saae man ei Kronen, den var der dog —
Af Laurbær snoet om hans Isse.
Hans Hjerte var en Guldharpe dyr,
Hans Tanke blomstred som Evighedsvaaren.
Han var af gammel, af ædel Byrd:
Af Guddommen var han baaren.
Og derfor ikke til fremmed Land
Den store Mester er vandret;
End slaaer han Strengen paa hjemlig Strand,
Kun Tonernes Art er forandret.
Han skrider freidig mod Lyset frem,
Og naar han skuer de Saliges Hytter,
Og med en Hymne han hilser dem,
Staaer Engleskaren og lytter.
Den flokker sig om den sjeldne Mand,
Som har de mægtige Toner,
Naar paa det himmelske Orgel han
Lovpriser Verdens Forsoner.
Hvergang for os paa det hellige Sted
Han Orgelets tause Læber berørte,
Steg Himlen i vore Hjerter ned
Og Guddomsrøster vi hørte.
Hvergang det svage, jordiske Sind
Han i sin Tone lod klinge,
Steg Menneskesjælen forsonet ind
I Himlen med vældig Vinge.
Men af hans drømmende Phantasi
En talløs Hob under Kirkens Bue
Fødtes af flygtige Alfer, og i
Hans Hjems indviede Stue.
Og om al Verden sin Magt opbød,
Dem fængsler aldrig en Fremmed;
Nu, han er borte, hvis Bud de lød,
Nu maae de flygte fra Hjemmet.
De drage bort i Naturens Skjød,
Og synke stumme af Sorg i Dvale;
Dog skal de stundom af denne Død
Vaagne med Sang og med Tale, —
Vaagne som susende Svaner til Vaar,
Som tusind Fugle paa Kviste,
Som Kilden, naar den Sølvharpen slaaer,
Saa alle Knopper maae briste.
Nu falder Løvet, nu er der tyst
I Bøgens Top i de danske Dale;
Over Naturens blødende Bryst
Kun Stormen holder sin Tale.
Naar „Skoven bruser” en Foraarsdag,
Da vækkes det lette Orchester,
Og Bølgens Rythmer og Droslens Slag
Skal prise den herlige Mester.
Men ak, et dybt, et vemodigt Suk
Da lyder trindt om de danske Strande.
I Nattergalens og Lærkens Kluk
Skal Mollakkorder sig blande.
Og denne klagende Symfoni,
Af Weyses Toner oprunden.
Den skal vi høre, saatidt som vi
Allene vandre i Lunden.