Ved Brødrene Boyes Jordefærd
(Juli 1842)
(Juli 1842)
Den hule Eeg, der faldt i Lunden,
Som gjennem Sekler var dens Hjem,
Et Stjerneskud, saa flygtig svunden.
Saa sporløst, som det gnistred frem,
En falmet Blomst paa høstlig Eng, —
Det stemmer ikke Klagens Streng.
Men Huset, som et Jordskjælv sluger,
Med Mand og Viv og spæde Smaa, —
Det unge Bryst, en Dæmon knuger
Dybt i en Afgrunds dunkle Vraa,
Det har paa Støvets Smerte Krav;
Der rinder Graad paa slig en Grav.
Ak, disse To, hvis Liv bortsvæved,
De stod som Rosens unge Knop,
Her Livets Hulde Straaler bæved
Lig Morgenglands paa Fjeldets Top.
Det har os klædt i Sorgens Dragt,
Dens Sprog paa vore Læber lagt.
I Bølgens Bryst boer ingen Varme,
Der glimter kun en troløs Glød.
Hun lokker os med bløde Arme
Til Døden i sit kolde Skjød.
Der er en Magt, det er vor Trøst,
Som haver Dødens Trolddom løst.
En Fremtids skjønne Haab vi jorde,
Det sluktes i en Sommerkveld.
Hvad her I var og skulde vorde,
Omfattes af eet Ord: Farvel! —
Det lever her kun præget ind
I Venners vemodsfulde Sind.