Du taler om Finantser, har for Sparsomheden Sands,
Du, som eier hele Verden, al dens Rigdom, al dens Glands.
Verden har du i dit Hjerte; her i dette hvalte Bryst
Viser Universets Aand mig al sin Skjønhed, al sin Lyst.
— O du dybe Tænkerinde! philosophiske Natur!
Klart Du skuer, skjøndt en Kvinde er som Fuglen i et Bur,
Al i Universet Alt har — selv Ideens Palmelov —
Som Din Skjønhed tvende Sider, en af Aand og en af Støv!