Foran os brusede Havet; vi vilde sætte os ned.
Da reiste der sig en Trætte om Valg af et passende Sted.
Jeg stemte for Banken den grønne med Buske og Blomsterpragt,
Hun sagde: „Bænken histoppe, den pletter ikke til min Dragt.
„Den sparer paa vore Finantser; Søen seer man ligesaa rart,
Og tillige paa sin Interesse, og, hvad der er spart, er bevart.
„Og hvis Du opgiver Banken for Bænken, jeg viste Dig nys,
Saa giver jeg Dig en Vexel paa tolv Millioner Kys.”
Hvad Under, jeg lod mig bestikke? hun ligned den unge Vaar.
Jeg blev Forrader mod Banken, skjøndt Bænken var temmelig haard.