Da mig dit Øie mødte,
Faldt under salig Smerte
En Guldregn i mit Hjerte,
Som Helten Perseus fødte.
Med Hjelm og vinget Tanke,
Og Sværd og med det blanke
Skjold fløi i Morgenvinde
Han over Fjeldets Tinde,
Til Oceanets Brusen,
Og fældede Medusen.
Og, som i gamle Dage,
Af Blodet, som forblødtes,
Pegasushesten fødtes.
Men da fra bitter Kvide,
Fængslet til Klippens Side,
Andromeda var reddet.
Kom han igjen tilbage.
Og gav, rørt ved min Klage,
Paa Hestens Ryg mig Sædet.
Den laaner mig sin Vinge
Og sine Hovslags Toner,
Saa jeg mig let kan svinge
Til lyse Regioner,
Og mellem Stjerners Klynge,
Min Elskte, dig besynge.