Efter Arnault
Bladet
Bladet
Stakkels Blad, som gult og vissent,
Løsnet fra din Stilk, omflagrer,
Siig hvorhen? — „Jeg veed det ikke:
Stormen grumt har knækket Egen,
Som alene var min Støtte.
Med ustadig, ublid Aande,
Zephyr eller Nordenvinden
Siden denne Dag mig hvirvler
Om fra Skov og Krat til Sletten,
Snart paa Bjerge, snart i Dale,
Hvorhen Vinden vil, jeg vandrer,
Uden Trods og uden Klage, —
Gaaer den Vei, som Alt maa vandre,
Samme Vei, som Rosens Blade,
Og den grønne Laurbærkrands.”