P.L. Møller (1814–65)

Edgar regjerede i Fred

Det angelsachsiske Rige.

Som Egbert gjorde til eet af syv,

Ved Snildhed og ved Krige.

En Morgen vækkes han i sin Borg —

Trompeten og Hornet lyder.

Det er de vilde Skotters Hær,

Som ind over Sletten bryder.

Han tager sin svære Rustning ned,

Og gjorder Sværdet om Lænden.

Sin Krigerskare forsamler han,

Og fører den ud mod Fjenden.

Landfolket flygter fra Huus og Hjem,

Nedtraadt er Agerens Grøde.

Flokke af hylende Qvinder og Børn,

Som raabe om Hævn, ham møde.

Ottomark, Skotterkongen grum,

Han lader ei paa sig vente.

Anglerne drage som Løver frem,

Men Skotterne hugge som Glente.

Edgar sig værgede drabelig,

Dog maa han bukke under:

Hans Skjold er knækket, hans Sværd er brudt,

Han bløder af flere Vunder.

Da brød en Sachser som Lynet frem

I det tætte Haandgemænge;

Han bøder Slaget, som trued hans Drot,

Og Fjenden monne han sprænge.

Da Kampen sig ændred, snart Dalen gjenlød

Af Anglernes Seierssange.

Skotterne flygted den Vei, de kom;

Deres Konge blev gjort til Fange.

Nu Edgar taler: „Tag af din Hjelm,

Dit Navn, din Slægt du os sige!

Træd frem, at vi kan takke den.

Der redded os Land og Rige!”

— Jeg er en Sachser af ædel Byrd,

Ham svarer den Ubekjendte.

— Arthur jeg kalder mig, Alfreds Søn,

Som tro dine Fædre tjente.

Kongen huldt ham tager i Favn,

Sit eget Sværd han ham skjænker.

Skotterkongen for meget Guld

Løskjøbes af sine Lænker.

Men Arthur som Ven hos Kongen blev

Og nød hans Yndest længe.

Der fandtes ei Yngling saa skjøn og gjæv

Fra Lundon til Stonehenge.

Edgar nu atter hersked i Fred;

Da følte den unge Konning

Den Drift at skjænke sit Hjertes Trang

En Trøst, og sit Land en Dronning.

I Walesbjergene stod der en Borg,

Vel hundred Mile fra Lundon,

Grev Arnold der bød over Skov og Sø,

Did Faa kun Veien har funden?

Hans Datter, skjøn Else, der efter hans Død

Sit stille Jomfruliv nyder.

Men rundt om Landet der gik et Ry

Af hendes Skjønhed og Dyder.

Stundom — et Glimt— gjennem Skoven hun fløi,

Og lod Jagthornene tude;

Men banked en Ridder paa hendes Port,

Hun lod ham smukt blive ude.

Dog, hvo, som saae hendes lette Gestalt

Den vælige Ganger tæmme,

Udbreder hendes Priis overalt

Og aldrig det Syn kan glemme.

Det Sagn for Kongens Øre kom,

Og fylder snart al hans Tanke.

Hver Gang han hører skjøn Elses Navn,

Han føler sit Hjerte banke.

I Drømme tabte sig Kongens Sind,

Og Intet meer ham fornøied:

„Arthur”, en Dag han siger, „min Ven,

Jeg vil vide, om Rygtet har løiet.

„Arthur, naar næste Morgen gryer.

Du holde din Ganger færdig;

Udspeid mig skjøn Else og hendes Færd,

Om hun en Krone er værdig.

„Med siden Kjortel og hviden Skjæg

Din sande Gestalt du dølge;

Drag did som Barde, med Luth i Haand

Og en liden Dreng i dit Følge!

„Men næner man Tvivl om din Alder og Stand,

Du snildt Erkjendelsen hindre;

Thi Ingen indlader hun, siger man,

Som har under syvti Vintre.”¹

Arthur rider ved Dag og Nat,

Og alt som han Borgen sig nærmer,

Forsker han Egnens Bønder ud,

Og ensom i Skovene sværmer.

See, da hører en Morgenstund

Han Hovslag og Horn gjenlyde;

Han søger Skjul bag en gammel Eeg,

Hvor han hver Tone kan tyde.

I Løvet rasler en vældig Ulv,

Hundenes Glam den forfølger —

Et Spyd den ramte, den aander ud

Sit Liv i røde Bølger.

Det var skjøn Else, som Spydet svang,

Og medens Barden lytted,

Venter hun her paa sit Følge, som

Snart slutter en Kreds om Byttet.

Medens hun her i det friske Mos

Lod Hornet til Hvile tone,

Var det som Vaarens Gudinde selv

Nedsteg fra sin luftige Throne.

Aldrig saae han Rose saa skjøn,

I Ungdoms farvede Smykke;

Sangeren studser, og stirrer i Løn

Ind i en Drøm om Lykke.

Hør! da glider som af sig selv

Hans Haand over Harpens Strenge,

Og i det spændte, klingende Guld

Famler den sødt og længe.

„Vistnok er det en salig Aand,

Som med sin Musik os følger,”

Saa taler skjøn Else; men Arthur sang,

Mens sin sande Røst han fordølger:

                „I Skovens Skygger

                Er Hjertet ungt,

                Dens Luft bevinger,

                Hvad der er tungt.

                Dens Duft forjager

                Hver fjendtlig Trang,

                Og Kæmpen glemmer

                Sin Kraft i Sang.

                „Han glemmer Kampgny

                Fra Land og Hav,

                Og bytter Sværdet

                Med Hyrdestav.

                Det brusende Jagtliv,

                De meiede Neg —

                Alt Hjertet stemmer

                Til Strengeleg.”

Skjøn Else bøier den tætte Qvist,

Som skjuler Barden, tilside;

Men da hun skuer hans Lokker graa,

Og hans Kjortel, den lange og hvide;

Da fatter hun Mod og opløfter sin Røst:

„Hvo er du, hvis Qvad os fortryller?

Er du en Aand, som fra Sky steg ned,

Og i jordisk Skabning sig hyller?

„Aldrig hørte vi Klang saa sød,

Som den, der fulgte din Tale,

Og til din Sang som et Echo lød

Fra fjerne Himmelsale.”

Og atter glider som af sig selv

Hans Haand over Harpens Strenge,

Og atter han qvad, mens det klingende Guld

Dirrede mægtig og længe:

                „Skjøn Jomfru, ikke

                Fra Sky jeg steg;

                Jeg er en Barde,

                Hvis Strengeleg

                For Kamp og Elskov,

                For Alt har Lyd.

                Hvad Hjertet fylder

                Med Sorg og Fryd.

                „Ei Trolddomskunst i

                Min Haand er lagt;

                Kun Strengens egen

                Fylde og Magt

                Ved mig besjæles —

                Prøv selv derpaa!

                Den villig lyder,

                Vil du den slaae!”

Og sagtelig han Ungmøens Haand

Hen over Strengene fører.

Begeistring straaler paa hendes Kind,

Da Klangen hun atter hører.

Hun studser: „Selsomt, et dødt Metal ...

Det lyder, naar jeg befaler,

Det vaagner under min Haand til Liv,

Det bæver, sukker, det taler!

„O Barde, følg mig, lær mig din Kunst,

Min Borg bag Skoven hist blinker!”

Arthur da bøier sig, stum af Fryd,

Og det undrende Følge hun vinker:

„Det er en Skjald, som os Gudernes Sprog,

Som en ukjendt Kunst os vil lære.”

Derpaa de Alle til Borgen drog,

Der vistes ham Hyldest og Ære.

Fra denne Dag som forvandlet var

Den vilde, dristige Pige.

Naar Barden slumrer, i Løndom hun

Til Harpen monne sig snige.

Hun den beskuer, den tager i Arm,

Som for dens Kraft at udgrunde;

Og ved dens Toner hun sank i Drøm,

Og umærkt Timerne runde.

Ei meer som Skjoldmø paa Jagt hun foer,

Igjennem Skove og Enge;

Al hendes Hu stod kun til Leg

Med de underfulde Strenge.

Utaalmodig den ganske Dag

Hun efter Skjalden begjærte,

Og fattede med vidunderlig Hast

Hvert Greb, han hende lænte.

Arthur beskued hende med Lyst,

Han fandt hende uden Lyde;

Og tænkte: min Herre og Konge forvist

Hun vil din Throne pryde.

Men stundom, naar hendes skjønne Arm

Omslynger Harpen, da banker

Hans Hjerte, og i en dristig Drøm

Forvilde sig hans Tanker ...

Tiden glider, — han mærker det ei;

Hver Morgen, naar Klokkerne kime,

Han venter urolig og længselfuld

Paa Undervisningens Time.

Og alt som hun skrider i Kunsten frem,

Skjøn Else, den stolte Qvinde,

Sig føler draget til Læreren hen,

Og hendes Stolthed at svinde.

Og, naar paa Strengenes gyldne Bro

De bævende Hænder mødes,

Hun føler en smertelig, øm Melodie

I hendes Hjerte at fødes.

Men Arthurs Qvad er ei freidigt som før,

Og ofte Stemmen ham svigter.

Ham fattes Ord til Heltenes Priis,

Og Klagesange han digter.

Skjøn Else er sorgfuld, og ensom hun gaaer

I Skoven; han speidende følger.

Dog naar hun er nær, han frygtsom sig

Imellem Buskene dølger.

Ei spørge, ei ane han tør, hvad Savn

I Løn hendes Sjæl besværer.

Han gaaer som i Blinde, og vil ei troe

Paa Flammen, som selv han nærer.

— Han i Forklædningen troer sig stærk

Mod alle Farer, som true, —

At under det hvide Oldingeskjæg

Ingen kan ane hans Lue.

En Aften det skumred, da sammen de sad;

For Ingen vil Ordet sig føie.

Harpen er glemt og Læben er stum,

Han stirrer i hendes Øie.

Han bort vil drage — Beslutningens Mod

Ham svigter, — af Elskovs Trængsel

Beruust, han møder i hendes Blik

Et Dyb af Ømhed og Længsel.

Da veg hans Kraft; hvad for Øiet var skjult,

Har med sit Hjerte hun gjættet ...

Hans Konge og Ven hendes Taareblik

Brat af hans Minde udsletted.

Han kaster sit falske Skjæg og Haar,

Som Yngling hun seer bam gløde.

Han favner hendes bævende Bryst,

Og deres Læber sig møde.

Hun segner, synker i Arthurs Arm;

For hende, den stolte Qvinde,

I et Øieblik Evighed og Tid

Og Himmel og Jord forsvinde.

Næste Morgen ved Borgens Port

Lystig Trompeten lyder.

Det er Kongens Herold, som Arthur i Hast

Tilbage at vende byder.

Skotterkongen har brudt sit Ord,

Hans Krigere skjænde og brænde.

Edgar sig ruster og tænker ei meer

Paa Bryllupsfaklen at tænde.

Arthur omfavner sin spørgende Brud;

Hun vil i Krigen ham følge.

Men brat han river sig af hendes Arm,

For Hemmeligheden at dølge.

„Nei, vent mig her, og spørg ei hvorfor! —

Hun taug, uden Suk og Klage.

Høit Gnisterne fløi fra Gangerens Hov;

Kun Harpen lod han tilbage.

Arthur red over Bjerg og Dal

Og gjennem Markernes Grøde.

Hist Skoven var grøn, her Dyrene sprang,

Og Smaafuglen samled sin Føde.

Det rører ham ei; for hans stirrende Blik

Sig leire kun Skyer sorte.

Han sagtner sit Ridt og standser heel tidt,

Han ønsked sig hundred Miil borte.

Samvittighedens blytunge Vægt

Synes selv hans Ganger at tynge.

Hans Skridt er usikkert, hans Hjerte beklemt,

Skjøndt en Fugl ham synes at synge:

„Du er fri, og det er jo Frihedens Bud,

At vi hver en Livsfrugt skal smage!” —

Men Æren, som fulgte ham, da han drog ud,

Ei følger med ham tilbage.

Huldt Kongen modtager ham i en Kreds

Af Mænd, hvem Kamplyst opflammer.

Arthur maa høre sin Manddoms Priis,

Mens Skammen hans Mæle lammer.

Han ønsked, at Fjenden for Portene stod,

For at undflye i Kampens Luer

Det Ord, han frygter, det Regnskabs Qval,

Hvis manende Stemme ham truer.

Stridshengstene vente, alt Herren gaaer frem.

„Nu, har du min Gjerning udrettet?”

Ham Kongen spørger, „har Møen du seet?

Har Rygtet Sandhed berettet?”

Arthur blegner og stammer: „O Drot,

Ei Mærkeligt har jeg oplevet;

I Borgen jeg var, jeg Møen har seet.

Men .... Rygtet har overdrevet.

„En landlig Uskyld — ei hæslig hun er,

Med spagfærdige Landsbyskikke ....

Som Ridderfrue ret tækkelig, — men ....

Til en Throne passer hun ikke.”

„Tilhest!” bød Kongen; som Stormens Vind

Over Sletten Hæren henruller.

Møen, hvis Billed opildned hans Sind,

Han glemmer i Kampens Bulder.

Hvor Fjenden er tættest, der Arthur sees,

Og hans Hjelmbusk forrest af alle;

Ingen aned hans bange Frygt,

Som saae hans Sværdehug falde.

Hans Blik ei flammer i glad Triumf,

Naar en Hob paa Flugt han har jaget —

Ordknap og kold han synes fast

At søge Døden i Slaget.

I Tumlen møder ham Skotternes Drot;

Alt Gangerne Bringe mod Bringe

Sig kaste — Landserne krydses med Brag,

Og Gnister fra Sværdene springe.

Arthur speider med iskold Ro

I Pandsret de aabne Steder;

Skotterkongen sank i sit Blod —

Hans Hær som Avner sig spreder.

Edgar nu kalder: „For anden Gang

Du reddet har Land og Rige;

Nu, hvis et Ønske du haver, o Ven,

Du dristigen det fremsige.

„Kræv Alt, hvad staaer i din Konges Magt,

Hvorved dit Sind monne glædes!

Mit Ord du haver, hver Bøn, du gjør,

Skal paa mit Bud dig tilstædes!”

Da fløi et Glimt over Arthurs Kind,

Som vaagned han af en Dvale:

„Hr. Konge, dit Ord er helligt, og trygt

Et Ønske jeg tør udtale.

„I Arnoldsborgens gjæstmilde Fred,

Da som Olding jeg qvad paa Bænke,

Den Tanke mig kom, — blandt Landets Møer

En Viv, o Drot, du mig skjænke!

„Ei Guld jeg eier, kun Harpe og Sværd

Jeg arved fra mine Fædre. —

Et Hjem jeg ønsked ... en Børnekreds ...

Og fandtes der ingen bedre — —

„Hvo veed, maaskee Jomfru Else selv

Med mig vilde boe og bygge;

Hendes Slægt er mægtig, af Gods har hun nok,

For en Ridder var hun en Lykke.

„Som alt jeg sagde, ei hæslig hun er,

Spagfærdig, med Landsbyskikke ...

Som Riddersfrue ret tækkelig, men ...

Til en Throne passer hun ikke.” —

Edgar grunder en føie Stund,

Begjæringen selsom han finder.

Dog, Kongens Hjerte ei kjender til Svig,

Hver Tvivl i Fødslen forsvinder.

„Saavist som jeg troer, din Tale var sand,

Min Naade skal dig ledsage;

Som Beiler du drage ud i vort Land,

Og kom med en Viv tilbage!”

Til Borgen har Arthurs Krigerbedrift

Alt naaet paa Rygtets Vinger.

Skjøn Else og hendes Jomfruers Flok

En festlig Velkomst ham bringer.

Hornet ham rækkes med kraftig Mjød;

Til et Qvad hun Harpen ham stemmer,

Og snart sin Anger og Sjælefrygt

I Elskovs Arme han glemmer.

Saa Prægtigt et Bryllup der monne staae,

Og frisk som en Rosensblomme,

Skjøn Else føder et Elskovsbarn

Før Ugernes Tid var omme.

Saa glad han vugger sin Søn paa Knæ,

Og Tiden saa sødt henrinder.

Al jordisk Lykke og Lyst har han nydt —

Da pludselig han sig besinder.

En Morgen lader han sadle sin Hest:

— Tilbage min Pligt mig kalder.

„Og kan din Viv ei følge dig nu?”

Hun med et Blik ham bønfalder.

„Nei, Nei — bliv her, — og spørg ei hvorfor;

Jeg kommer igjen tilbage.”

Høit Gnisterne fløi fra Gangerens Hov —

Men stolt hun qvæler sin Klage.

„Hil være dig, Ven!” ham Kongen modtog,

„Dog end du ensom mon ride?

En høvisk Qvinde med Falk paa Arm

Vi vented at see ved din Side.

„Har ingen af Landets blomstrende Møer

Dig sendt et lokkende Øie?

Har Walesbjergenes frygtsomme Vildt

Du ei til din Hu kunnet bøie?”

„Hr. Konge, som Husbond hun mig modtog,

Men aldrig turde hun vove

Med sin landlige Hjemstavns Sæder og Skik

Og Dragt, at komme tilhove.”

Da studsed de lyttende Ridderes Flok,

De hvidsked mellem hverandre.

En felsom Tvivl hos Kongen fremsteg

Og monne hans Træk forandre.

— „Ei saa, han taler, er Skik i vort Huus;

Ei Viv fra Husbond vi stille.

Meld hende, at det er Kongens Bud,

Din Hustrue skue vi ville.

„Snart feire vi paa vor Kongsgaard en Fest

For Freden, som Riget glæder —

Ved Dystløbet her, i Hoffruers Kreds

Din Viv skal bænkes med Hæder.”

Arthur red over Bjerg og Dal,

Og gjennem Markernes Grøde.

Hist Skoven var grøn, her Dyrene sprang,

Og Smaafuglen samled sin Føde.

Ei Skov eller Bjerg forlysted hans Hu,

Han saae ei Markernes Grøde. —

Da ind over Borgens Høibro han red,

Hans Hustru kom ham imøde.

Han favner sin Viv, og sit unge Barn

Han til sit Hjerte mon trykke:

„Farvel mit Hjem, og min Elskovsdrøm,

Farvel mit Liv og min Lykke!

„Forladt nu Harpen skal staae; ei meer

Ved den vort Sind skal fortrylles ....

Sørg ei, skjøn Else, Alt er forbi —

Dog nu dit Ønske opfyldes:

„Tag frem dine Smykker! paa Kongens Bud

Tilhove du mig skal følge.

Og nu — — hvorlunde jeg dig bedrog,

Jeg kan ei længer fordølge.

„Da ved Harpens Klang dit Hjerte jeg vandt

Og da Elskovslønnen jeg hented,

Da blev du en simpel Ridders Viv,

Og — en Throne paa dig vented.”

Skjøn Else forundret først Taarer udgød,

Da sin Husbonds Smerte hun skued.

Nu — i hendes Blik en dunkel Glød

Af Stolthed og Vrede lued.

I Kongestaden er festlig Fryd,

Der sees i straalende Pandser

Vel tusinde Riddre blandt Folkets Sværm —

Tilhest med vældige Landser.

Taus rider Arthur med nedslaget Blik,

Men en Bifaldsmumlen trindt lyder,

Da kjækt Fru Else opløfted sit Slør,

Som naar Morgensolen frembryder.

Bedraget sagtelig meer og meer

Fra ham hendes Hjerte fjerner.

Hun hilser ham koldt, da ved Kongsgaarden hun

Modtages af ventende Terner.

Næste Dag som Fyrstinde smykt

Til Kongen han hende fører.

Sky som en Forbryder ved Siden han gaaer,

Han Intet seer eller hører.

Ei bly, men majesiætisk og stolt

Igjennem Rækken hun strider.

Med Lyst hun nyder den Skjønhedstribut,

Som ydes fra alle Sider.

Alt fordunkles, hvor hun gaaer frem;

Men da slig Skjønhed han skued,

En Sky over Kongens Aasyn drog,

Og af Harmens Rødme det lued.

Han sender Arthur et truende Blik,

Og siger med bitter Tone:

„I Sandhed, du har ei ilde valgt,

Hun passed ret godt til en Throne.”

Dystløbet stod paa det hvide Sand; —

Mens Kæmper med Sværde leged,

Det Rygte sig bredte fra Mund til Mund,

At Athur sin Konge har sveget.

Hvor er han, den bolde Riddersmand?

Omsonst Trompeterne lyde;

Han viser sig ei — han vover ei meer

En ærlig Landse at bryde. —

Men ved Kongens Side, i Hoffruers Kreds,

Som den Skjønneste blandt de Skjønne,

Der throner Fru Else; hun kaaret blev

Til de seirende Helte at lønne.

Edgars Pragt og hans Smigersord

Hendes stolte Hjerte behager.

Hun tænker kun paa sin Husbond med Harm,

Og Kongens Hyldest modtager.

Han vender ei meer fra hende sit Blik,

Og medens Kamplegen bruser,

Indsuger han Sandsernes søde Drik,

Og ham Elskovsgiften beruser.

Paa Jagten en Dag han vil dæmpe den Harm,

Som i Sindet ham nagende gløder;

Hvor Skoven er mørkest, det flygtende Vildt

Han følger — der Arthur ham møder.

Da standser Kongen sin Jagt: „Forvist

Det Møde mig Himlen sender.”

Det tykkes ham, Verden ei meer har Plads

Til begge de fordums Venner.

„Arthur”, han raaber, „vor Ridderfest

Det ei at gjæste dig lysted —

I Skovens Skygge du vise nu kan,

Om Hjerte du end har i Brystet.

„Vel sandt, det var dig, og din tappre Arm,

Som redded os Land og Rige.

Dog aldrig jeg tænkte, min bedste Ven

Saalunde kunde mig svige.

„Som Broder jeg tog dig oprigtig i Favn,

Og lod i mit Hjerte dig hvile;

Alt medens du søndersled mit Bryst

Med Troløshedens Pile.

„Nu drag dit Værge, thi hvad du forbrød,

Kan kun med Blod udslettes,

Kun i en Holmgang paa Liv og Død

Slig Æresplet kan aftvættes.”

        Men Arthur mindes

        Den svundne Tid.

        Hans Stemme klinger

        Vemodig blid, —

        Som Dagen, da han

        Ved Harpens Sprog

        Bedaared Qvinden,

        Sin Drot bedrog.

        „Nei, nei, sit Værge

        En Riddersmand

        Imod sin Konge

        Ei hæve kan.

        Paa Knæ jeg venter

        Mit Naadestød;

        Mit Liv Du tage,

        Jeg det forbrød.”

        Men Kongen byder:

        „Forsvar dit Liv!

        I Tvekamp fægte

        Vi ud vor Kiv!

        Som Drot og Herre

        Forlanger jeg

        Kun denne sidste

        Troskab af dig.”

        Af Balgen Arthur

        Da Sværdet drog.

        Dog kun han bøded,

        Men Edgar slog:

        Sværdenes Klirren

        Forvilder hans Sind;

        Med Bersærksrasen

        Han trænger ind.

        En Taage over

        Hans Øie gaaer.

        Iblinde giver

        Han Banesaar.

        Da vakler Arthur

        Og synker ned, —

        Alt Græsset farves

        Blodrødt derved.

        „Det Stød”, han taler,

        „Mig Lindring bar;

        Hermed min Brøde

        Jeg sonet har.

        Mit Liv jeg hengav

        For dig alt før —

        Og uden Nag for

        Din Haand jeg døer.”

        Men Gru opfylder

        Brat Edgars Sind.

        I Løvet bruser

        En sælsom Vind.

        Af Anger greben,

        Af Nag og Sorg.

        Som Kain han flygter

        Hjem til sin Borg.

        Først silde, lokket

        Ved Hundeskrig,

        En Jægerskare

        Fandt Arthurs Lig.

        Hans Blik var brustet

        Og taus hans Røst,

        Og Kongens Klinge

        Sad i hans Bryst. —

Den følgende Dag en Jordefærd

I Stilhed sees fremskride.

Tolv Vaabensvende i Følget gaae,

Tolv Munke i Klæder hvide.

Folket beklager den gjæve Helt,

Som Døden saa ung maatte lide.

Kongen kan ei udholde det Syn,

Men vender sig mørk tilside.

Med Flid for Fru Else det holdes skjult,

Hvad Daad ham lagde paa Baare.

Hun troer, at han paa Jagten omkom,

Og fælder en sømmelig Taare.

Qvindens Sjæl er et gyldent Kar,

Hvor Giften bortdunster heel fage,

Men hvor steds Haabet paa jordisk Lyst

Som en Vellugt bliver tilbage.

Hun muntrer Edgar med Sang og Dands,

Og da Sørgetiden er omme,

Da venter Thronen og Kronens Glands,

Skjøn Else, den Rosensblomme.

Alt Landet jubler i festlig Fryd

For Kongen, som sig formæler.

Men Edgar lønlig, af Uro piint,

Til Elses Kammer sig stjæler.

I hendes Kjærtegns berusende Ild

Dog for en Stund han kan glemme

Det Nag, der følger ham overalt

Som manende Spøgelsestemme.

Selv, naar sødt lænket i hendes Arm

Et Hav af Skjønhed ham vugger,

Det er som Arthurs de sidste Ord

Hiin Røst i Sjælen ham sukker.

Paa Bryllupsdagen i Hoben der er

Folk, som dog selsomt det finder,

At Kongebruden saa glad sig med

Sin Husbonds Morder forbinder.

        I Kjerters Glands, paa

        Det hellige Sted,

        For Altret Parret

        Alt knæler ned.

        Da blegned Kongen,

        Vildt blev hans Blik,

        Saa Bispen Stemme

        Og Ord forgik.

        Forfærdet stirrer

        Han paa sin Brud,

        Som straaler Prægtig

        I Purpurskrud.

        Det er som Trolddom

        Betog hans Hu,

        Som om hun fyldte

        Hans Sjæl med Gru.

        Nu Kronen slynger

        Han bort med Magt:

        „O Helved — red mig

        Fra denne Pagt! ...

        See hist ... alt sprænger

        Han Gravens Baand —

        Af Jorden stiger ...

        En Dødningehaand!

        „Der staaer han blodig,

        Med Sværd i Bryst —

        Dødbleg — tys, hører

        Du ei hans Røst? . . .

        „„Mit Liv jeg hengav

        For dig alt før,

        Og uden Nag for

        Din Haand jeg døer!”” —

        „Med Arthurs Enke

        Du vil” — Nei, Nei,

        Skaan mig, jeg vil jo ...

        Jeg vil det ei. —

        Fly, fly, Fru Else!

        Han nærmer sig, ...

        Vee! nu han favner

        Og kysser Dig! ...

        „Det er din Husbond,

        Som jeg har dræbt,

        Og du, hvis Gunst jeg

        Har efterstræbt ...

        Du, som hist knæler

        Saa festlig smykt,

        Er selv .... en Dødning,

        Af Knokler bygt.

        „Din hvide Kjortel,

        Dit Purpurskrud,

        Af Blod jo stivner,

        Du Dødens Brud” ....

        — Skjøn Else huldrig

        Ham taler til,

        Men vildere raser

        Hans Vanvids Ild.

        De Hjerter skinne

        Saa blegt og mat;

        I Kongens Indre

        Er evig Nat.

        Med Fakler føres

        Han til sit Slot;

        Men Bretlands Rige

        Er uden Drot.

De Høvdinger gaae for Fru Else frem,

De vil, hun Kronen, skal bære;

Dog brudt er hendes hovmodige Sind,

Hun gyser for denne Ære.

Men hist i Wales en blondlokket Dreng

Alt leger i Skov og i Enge

Med Skjold og Spyd, og i Vinterqvæld

Med en Harpes gyldene Strenge.

Der sendtes Mænd til den fjerne Borg —

Hvor skjøn Elses Søn blev bedaaret.

Hendes Søn, liden Arthur, blev sat paa Skjold,

Og han til Konge blev kaaret.

Et Barn af Elskov og Strengeleg,

Sit Udspring ei han fornægter.

En mild og folkekjær Drot han blev,

Til Fryd for talrige Slægter.

Nogle mene, at ham det var,

Hiin Riddernes Blomst og Krone,

Der som Dommer for Skjaldskab og ridderlig Aand

I Armorika reiste sin Throne, —

Som ved milde Sæder og høimodigt Sind

Sit Navn Alverden lod kjende,

Som herskede ved „det runde Bord” — — —

Dog her vort Qvad er tilende.

Her tabe vi Sagnets dunkle Spor

Og i Drømmenes Land os besinde;

Her skue vi i den fortryllede Skov

Ginevra, den skjønne Qvinde.

Og Oberonshornets berusende Væld

Sødt toner om Løvens Ridder,

Om Lancelot, Parcival, Tristan, Isold ...

Fuglen Roc paa Grenen her sidder.

Her blænder os Alt med et mystisk Skjær,

Et Slør for vort Øie falder, —

Her — lad os drømme en Sommernatsdrøm,

Til Hanegalet os kalder!