Pris være den Mand, som i Sinde fik
At plante i Gaarden en Ranke!
Hvi undgik saalænge du Granskerens Blik,
Sublime, herlige Tanke?
Hans Navn skal erindres, saalænge her tør
End stemmes en munter Tone.
Og Ranken skal vikle sit grønne Slør
I Lindens ærværdige Krone.
O maatte vi engang gamle og graa
Forsamles her alle tilsammen,
Og sende din Pris imod Himlens Blaa,
O Fader Lyæus, amen!