6. Jan. 1901.
Kære gamle Digter,
svandt i Vinterkulden
bort din varme Latter,
— højt fra dine Bøgers
sommermuntre Verden
skal den klinge atter.
Lad kun Asken falde,
naar de stærke Luer
Støvet gennemgløde,
— ildfast var dit Hjerte,
det har huset Flammer,
lige til du døde.
Over Sørgebaalet
skal dit rene Minde
lyst og lutret stige,
mens dit Hjerte banker
sine stærke Pulsslag
i dit Værk det rige.
Du var Holbergs Ætling,
og dit hjertesunde
lyse Smil og Snille
leve skal saa længe,
som i Danmark springer
Lunets Latterkilde.