Du skal ikke granske,
hvad Alverdens Vise
aldrig fik forklaret:
Paa de store Spørgsmaal
savnes altid Svaret.
Ikke Sol og Maane,
ikke Nattens Stjerner
véd, hvorfor de dreje.
For vort Øje taages
Himlens Mælkeveje.
Vi kan bare tælle
Hjertets Feberdraaber,
til vort Liv er leden.
Ak, men ingen tælle
kan til Evigheden.
Hvorfor vil du gruble,
om et Liv der gives
efter Døden, Daare?
Livets Løndom øjnes
først fra Dødens Baare.
Stir ej stum mod Himlen,
luk saa før dit Øje
om dit eget Indre:
Verden i dit Hjerte
er jo ikke mindre.
Og den dybe Stilhed,
Himmelhavets Hymne
i en evig Tone,
den kan ogsaa dirre
i en Blomsterkrone.
Svaret er i Duggen,
som ad Blomstens Flige
perleradet rinder:
Lysets høje Visdom
i hver Draabe skinner.