Du skønne Pinje
ved Bosporus,
se Kystens Linje
af Blus ved Blus:
Soltændte Ruder,
Sultan-Seraj’er —
en Skov af Skuder
langs alle Kajer.
I Vandets rinkende
Silkeslæb
en Maages blinkende
gule Næb.
En lilla Krusning
i Bølgeskummet —
en Lysberusning
igennem Rummet.
Er Solen dalet,
randt Døgnet ud:
fra Arsenalet
der dundrer Skud.
Og alle Tyrkerne
stiller Viser,
Allah-Dyrkerne
Profeten priser.
Guldsmeltet sitrer
hyer Himmelrand.
Som Kviksølv glitrer
det blide Vand.
Halvmaaner funkle
fra Spir og Kupler.
Og Østens dunkle
og tavse Grubler
fra Asiens Højder
mod Stambul stirrer,
hvor Skibe fløjter
og Gnister svirrer,
hvor Bruden tindrer
bag sorte Slør,
og alt erindrer,
og intet dør.
Du skønne Pinje —
Skutaris Kyst
din dunkle Linje
bekupler tyst.
Du staar i Drømme
ved Bosporus,
ser Sundets Strømme
af Blus ved Blus ...
... Ser tungt erindrende,
naar Dagen flyr,
mod Stambuls tindrende
Eventyr.