Højt har Gud paa Himlens Blaa
Nyets gyldne Varsel sat.
Kornets Millioner Straa
nynne i den lyse Nat.
Af den løndomsfulde Muld
frem de grønne Ymper gro —
dog de modnes skal til Guld,
modnes som vi begge to.
Se, i Aftenrødens Skin
standser jeg vor stærke Gang,
og med Blodets Blus paa Kind
lytter jeg til Kornets Sang.
Livet synger op af Jord
— tusindstemmig Symfoni —
al den Sæd, i Verden gror,
samme tyste Melodi.
Kornet klinger Streng ved Streng
susende med Strygerklang,
— tyst fra Mose, Mark og Eng
samme Sus og samme Sang.