Vinen klavrer op ad Stangen
i en vild spiralsnoet Linje,
og af andre Lægter fangen
danner den en vaarlys Vigne.
Solen mellem alt det grønne
kaster Solspæt som Topaser.
Alt det grønne gror til skønne
straalefyldte blanke Klaser.
Solen er en mægtig Fyrste,
som kun i Mirakler handler,
naar for alle dem, der tørste,
Regnvand han til Vin forvandler.
Se, bag Ranker og bag Vaande
Saft i tusind Solbær klukker,
mens en perlefarvet Aande
deres køle Kinder dugger.
Synligt denne Gude-Lymfe
gror til Lægedom for alle.
Du, min Skat, skal være Nymfe,
jeg vil selv mig Satyr kalde.
Her er ikke Vin paa Flaske,
ingen Rømer vi behøver —
frisk fra Persen vil jeg gnaske
alt, hvad fra din Haand jeg røver.
Tigermodigt vil vi svælge
i de solskinsfyldte Druer,
men tilsidst saa vil vi vælge
Vin, som mere ildfuldt luer.
Læben blusser under Huden,
Vinen vinker dybest nede:
Mit Begær er selve Guden,
du er Vinen selv den hede.