Grønt er som Glas det faldende Vand
styrter sig ned i den kogende Kedel,
hvor, efter Sagnet, paa Højklippens Rand
Nøkken sidder og spiller paa Fedel.
Hej! hvor det hvirvler uhyggeligt nær,
vælter sig frem som en Hjelmbusk, der bølger,
fyger afsted over Klipper og Skær,
indtil det atter i Dybet sig dølger.
Saaledes styrter sig Ungdommen leende
ned i en Malstrøm og knuses mod Klipper,
splittes til Enere, talende, seende
Draaber, der atter i Havdybet slipper.
Vandene bruser og Tonernes Spil,
fygende Skum over Vandfaldet regner;
men over Bruset sig Regnbuen tegner,
Kunstneren lever og ved han er til.