Vejen til Haga er prægtig,
Lundene hvælve sig frem
kranset af smilende Vande
som af en Sølverbræm.
Ældgamle Træer i Parken,
Mälarens herlige Strøm
former sig her til et Billed
af en arkadisk Drøm.
Mellem de mørkladne Høje
øjnes et kongeligt Slot
bygget i Trianonstilen
af en forelsket Drot,
»Ekkotemplet« der sælsomt
rummer en flagrende Lyd,
blev af den sværmende Konge
rejst til de Elskendes Fryd.
Her har jeg vandret en Sommer,
og ved min Udkaarnes Arm
mellem de granklædte Klipper
talt mig begejstret og varm,
og vi har fejret vor Siesta
i »Kopparteltarnes« Ly,
dér, hvor den gyldne Lavre
favner den farende Sky.