Min Piges Øjne er saa smukke blaa
som Bælt og Sø og hendes Mund er rød
som modne Jordbær, Kinden ligesaa;
og Haaret, det kan skjule Lænd og Skød;
og Øre, Næse, Hals og Ryg og Barm
og Skulder, Midje, Fod og Haand og Arm
er ikke mindre smukt, hver Del for sig.
Ja hun er næstendels for køn til mig!
Men hvad er Lyset uden Varmens Kraft?
— min Piges Øjne ejer Sydens Sol! —
og hvad er Bærret uden Sødme, Saft
og, uden Vellugt, Rose og Viol?
— min Piges Mund er rig, min Lykkes Værn.
Hvad er den smukke Skal, der mangler Kærn’?
hvad hjælper, uden Fugl, et gyldent Bur?
— min Piges Bryst er fuldt af frisk Natur!
Men hvad er vel en prægtig Violin,
naar ikke den kan lægge lødig Klang,
en Tryllemagt i Spillets Brum og Hvin?
— min Piges Røst er klar og blød, en Sang,
saa frisk og glad, saa sommervarm og øm,
saa fuld af Liv og dog som i en Drøm.
Saa køn Musik jeg ingen Steder fandt —
og finder ej hos nogen Musikant!
Og derfor er jeg nu saa glad, saa glad
som nogen Syngemand i Frelsens Hær;
og derfor kvæder jeg saa mangt et Kvad,
og derfor har jeg Verden dobbelt kær.
Men havde hun et Sind som Irlys, Skum,
og blev hun ofte ondskabsfuld og grum,
saa, var hun end af nok saa stor en Stand,
det blev dog ikke mig, hun fik til Mand!