Jørgen var en
mild og munter Svend,
Nummer ét blandt
Byens unge Mænd.
Hver en Pige
langt og vidt omkring
ønsked sig med
Jørgen Fæstensring.
Jørgen, han var
mellem tvende delt:
Emmy tro’de
Sejren vunden helt,
Stine kæmped
af en skinsyg Sjæl,
mens hun saared
Rivalindens Hæl.
Stine smæded
Emmys Ære stygt,
snart med Mund og
snart med Pen, forrykt.
Rev til sidst den
andens kønne Hud,
kradsed næsten
Emmys Øjne ud.
Men da Jørgen
saa en anden tog,
Armene hun
ømt om Emmy slog.
Emmy tilgav
alt — de tvende Mø’r
var nu sammen
som to røde Kø’r!