Til din Dal ved fjærne Alpehøjder,
hvor en ildfuld Nattergal nu fløjter,
jubler Foraar i dit Kammer ind,
hvor, for aabent Vindu, vel du sover
paa dit Leje, hvid og rød om Kind,
drømmer jeg mig, længselsgrebet, over.
Var jeg ikke løst til Mulden lænket,
var Orkanens Fart mit Legem skænket,
vilde snart du vaagne ved et Kys,
smile varmt med Maaneskin i Øjet . . .
Løvet hvisker om et saligt Gys,
naar det sitrer, blødt af Vinden pløjet.