Jeg har vandret til dit Hus paa min Fod.
Jeg har vandret med min Kærligheds Mod.
Jeg har vandret med min Kærligheds Mod,
paa min længselsbevingede Fod,
for at aande din Luft,
for at træde din Jord —
den Luft og den Jord,
hvor min Kærlighed bor.
Jeg har fulgt mine Drømmes sikre Spor.
Jeg har vandret langs min Længsels gyldne Flod.
Og jeg kom til dit Hus paa min Fod,
paa min længselsbevingede Fod..
Og jeg kom med min Kærligheds Mod —
ja, gjort modig af Drømmenes Glød.
Hvor jeg vandrede frem,
sprang der Blomster af Jord —
i den Luft, af den Jord,
hvor min Kærlighed bor —
ja, Alverdens fagre Blomster de sprang ud:
Lovet være den evige Gud!