Kender I mig ikke mere,
Skove, som jeg har saa kær?
Ryster I de magre Grene:
Kom os aldrig mere nær! —
Kender I mig ikke mere,
Skove — gaadefulde Træer?
Kender I mig ikke mere,
Floder, som jeg har saa kær?
Ruller I de tunge Bølger
knugende mod Kystens Skær.
Kender I mig. ikke mere,
Floder? — Fremmed gaar jeg her!
Kender I mig ikke mere,
Bjerge, som jeg har saa kær?
Løfter I den skarpe Tinde
sort og trolddomsagtig sær.
Kender I mig ikke mere,
Bjerge? — Natten er mig nær!
— — —
Kender du mig ikke mere,
Maane, som jeg har saa kær?
Skjuler du dit blege Ansigt
bag ved Skyers mørke Hær.
Kender du mig ikke mere,
Maane? — Ingen har mig kær!