Kære, luk Dørene op og lad Stormene fare ind.
Kære, nu minder Dagene mig om mit eget Sind.
Saadan — ja, netop saadan ser der ud i mit Sind.
Skimter du Høstens Ansigt over vor Haves Hæk?
Ser du det hærgede Ansigt — ser du de døde Træk?
Det er vort eget Ansigt — det er vor Kærligheds Træk.